3. - 5. klasse

SKUESPIL - BØRNEHOLD


Her får barnet dramaundervisning i børnehøjde. Fantasi, sammenhold og fællesskab er højt prioriteret.
Der er selvfølgelig hygge og sjov men bestemt også seriøsitet, og eleverne bliver dygtige, lærer empati, etik og god gruppedynamik.
Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte hold, og der bliver skabt et arbejdsrum, hvor ingen føler sig udenfor.
Det skal være trygt og sjovt at gå til teater! Det er ok at være genert, og det er ok at være sceneglad - alle skal kunne være her, og det vigtigste for os er at alle har det godt på holdet. 


Der er masser af improvisationer i undervisningen, så man ikke behøver at kunne læse lange replikker. Men vi kommer også til at prøve at arbejde med 0-tekster og lettere replikker, så man også lærer at sige en fastlagt tekst på en naturlig måde.


Holdene er helårshold som følger et alm skoleår, og de fleste elever bliver hele året fra august til juni. (og nogle flere år i træk). Men man tilmelder- og binder sig kun for et halvt år (en sæson) ad gangen, og nye kan godt hoppe på i februar, hvis der er plads på holdet. 


Halvårsforløbene afsluttes med en arbejdsvisning (februar) og forestilling (i juni på teaterskolefestivalen).

Her vil der være publikum i form af forældre, bedsteforældre osv, men det vigtigste er, at det er en god oplevelse for alle børnene på scenen.


BØRNEHOLD B1

KLASSETRIN: 3.-4. klasse

DAG: Onsdag

TID: 16.00-18.00

PRIS: kr. 2.950,- pr. halvår

NÆSTE OPTAG:


opstart: 3. september


Dette hold består af helt nye elever, som går i 3. og 4. klasse

BØRNEHOLD B2

KLASSETRIN: 4.-5. klasse

DAG: Onsdag

TID: 16.00-18.00

PRIS: kr. 2.950,- pr. halvår

NÆSTE OPTAG:


opstart: 3. september


Dette hold består primært af 'gamle' elever som fortsætter fra sidste sæson

UNDERVISERE:

ALINA BRUHN ANDERSEN

dramalærer


Alina har flere års erfaring med skuespil, læring og instruktion. Hun har medvirket i en række produktioner og arbejder som værtinde og børneunderholder.


Derudover underviser hun i drama, improvisation og kreative workshops for børn og unge – med fokus på leg, fantasi og trygge fællesskaber, hvor alle får plads til at udtrykke sig.


Alina underviser på Børnehold 1

ASMUS APÉRGIS

dramalærer


Asmus er teaterinstruktør, underviser, sangskriver og skuespiller.


Han har både spillet, skrevet og instrueret alt fra gymnasiemusicals til små og store forestillinger i børneteatret TeaterMejeriet, hvor han selv gik i mange år.

I dag lever han af at undervise, skrive sange og instruere teater.


Asmus underviser på Børnehold B2